Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Evolutionen af tillid
Opret egen blog | Næste blog »

Evolutionen af tillid

20. Apr 2009 00:18, Joggy

Min interesse er lige blevet vækket for et emne: Tillid. Helt præcist er det spørgsmålet om det evolutionære grundlag for tillid der interessere mig. Da jeg, ud fra min ringe data, fandt en ret stærk korrelation i den retning, min teori forudsiger, har jeg uddybet min forklaring ret grundigt.


Arvelighed af tillid
Tillid til fremmede er arvelig både inden for og mellem kulturer. En undersøgelse der anvender den traditionelle metode for bestemmelsen af tillid til fremmede, tvillingestudier, viser at størstedelen er genetisk bestemt. Sådanne undersøgelser sammenligner enæggede tvillinger der vokser op sammen, med adskilte enæggede tvillinger. I tilfældet med tillid viser undersøgelsen, at korrelationen mellem et tvillingepars tillid til fremmede er den samme, for adskilte og ikke-adskilte enæggede tvillinger. Dette viser at det fælles familiemiljø ikke har nogen (synlig) effekt på tilliden til fremmede[1].

En anden undersøgelse har undersøgt korrelationen mellem amerikaneres tillid til fremmede og tilliden til fremmede i deres bedsteforældres oprindelsesland. Denne undersøgelse viser et positivt sammenhæng: Personer med bedsteforældre fra Skandinavien og Storbritannien har også høj grad af tillid til fremmede i USA[2]. Det tyder derfor på at tillid til fremmede er arveligt.

Tillid generelt
Det evolutionære grundlag for tillid grunder i fordelen ved handel og samarbejde. I tilfælde hvor handlen kun finder sted en kan, uden yderligere kontakt, har begge parter en interesse i at snyde den anden. Fordi begge er bekendte med denne situation vil ingen udvise tillid, og de vil derfor gå glip af en fordelagtig handel. I gentagende handler (spil) ændres dette: For at få gavn af fremtidig samarbejde, bliver begge parter nødt til at samarbejde nu. Fordi de begge ved dette, vil de begge udvise tillid. En anden faktor der danner et evolutionært grundlag for tillid, er eksistensen af et omdømme: Har man et omdømme for at være samarbejdsvillig, vil andre være mere villige til at samarbejde med en. Hvis man ved at andres omdømme vil blive ødelagt hvis de andre udviste usamarbejdsvillighed, er man mere tilbøjelig til at udvise tillid. Ud over omdømme kan forskellige signaler også bruge til at skabe samarbejdsvillighed[3]: Dette kan eksempelvis være kropsprog eller gruppetilhørsforhold. 

Eksperimentelt er tillid negativt korreleret med tidligere udsættelse for eksterne motiverede tillidsskabende handlinger, dvs. kontrakter [4]. Ekstern motivation er motivation der bygger på ydre faktorer, f.eks. forskellige kontrolmekanismer, modsat intern motivation der bygger på en iboende glæde ved at gøre noget [5]. Generelt viser forskningen om ekstern og intern motivation, at den interne motivation fjernes af ekstern motivation – f.eks. kan akkordbetaling for kreativt arbejde, fjerne glæden ved det (men hvis den eksterne motivation, f.eks. en belønningspris for det gode arbejde, tolkes som information om ens bedrift, kan den styrke den interne motivation). Dette gælder, jf. den eksperimentelle forskning, også ved tillid. 

Evolutionært set kan dette være en fordelagtig strategi. Møder man generel megen brug af ekstern motivation for at skabe tillid, sender dette er signal om mangel på generel tillid. Det kan derfor være en god ide selv ikke at være intern tillidsfuld, men i stedet kun være at tillidsfuld når eksterne motiver byder det. 

Dette ses f.eks. i Japan hvor der bruges sanktioner mod tillidsbrydere, hvilket f.eks. skaber modvilje blandt virksomhed for at købe varer ved fremmede udbydere, hvor der ikke er kontraktuelle muligheder for sanktioner. Hvis der er højere grad af mobilitet, og kontraktuelle sanktioner derfor ikke er mulige, anvendes andre metoder til få handlen til at fungere. Dette kan være signaler og omdømme [6].

Graden af tilliden til fremmede i et land kan til en vis grad forudsig økonomisk vækst, frivillige organisation, graden af korruption, skattesvindel, eksistensen af frivillige organisation osv. [7]. Det hænger blandt anden sammen med at tillid er forbundet med såkaldt stærk gensidighed (strong reciprocity) [8], hvilket er tilbøjeligheden til at bidrage til at fælles gode, for så vidt man forventer at andre også gør det. Tillid til fremmede er negativt korreleret med befolkningsandelen med hierarkiske religioner (f.eks. katolicisme) [9].

Generelt ses her hvordan tillidsstrategien tages i brug i fravær at kontraktuelle og hierarkiske forhold, dvs. hvor der ikke er mulighed for sanktioner og magt. Dette betyder ikke at tilliden er forudsætningsløs, men blot at tillid opstår, hvor der er ringe ex post muligheder for kontrol (dvs. kontrol efterfølgende bruddet på løftet), men hvor kun ex ante (på forhånd) vurdering af troværdigheden er mulig. Den eneste ex post mulighed for kontrol er afvisning af fremtidige handler. Tillidsstrategien går ud på at være tillidsfuld i udgangspunktet forudsat at man forventer at den anden også samarbejder [10].

Evolutionære forskelle i tillid til fremmede
Jeg vil her forslå den teori, at det der forklarer intern motiveret tillid i individuelle situationer – fravær af magt, kontraktuelle sanktioner og høj grad af mobilitet – også forklarer tillid evolutionært. I mere mobile samfund eller samfund uden central magt til at håndhæve kontrakter eller skabe koordination, er omdømme og signaler om troværdighed fuldstændig afgørende for samarbejde. I sådanne tilfælde er etableringen af tillid en fordelagtig evolutionær strategi. Samfund uden magt vil ikke kunne løse problemer gennem hierarkisk magt, men må løse dem gennem markeder eller frivillige fællesskaber. 

Tillid er især nødvendig når det drejer sig om goder som kræver flere menneskers bidrag eller som er svære at ekskludere andre fra at bruge. Er individerne ikke i stand til at etablere tillid, vil alle forvente at de andre vil free-ride på godet, og de vil derfor ikke selv bidrage. Men ved at anvender forskellige metoder til etablering af tillid, kan individer koordinere deres adfærd og drage nytte af det fælles gode. 

Et eksempel er krigsførelse. Et samfund uden en etableret stats- eller høvdingemagt kan ikke koordinere krigsførelse. Men krigsførelse er stadig afgørende for en gruppes overlevelse, og derfor også individernes gener. Hvis individerne i samfund er i stand til at etablere tillid til hinanden, vil de i højere grad være i stand til at koordinere et angreb eller forsvar uden central magt. Andre eksempler er fælles madlagre for spredningen af risiko, vandingssystemer, forsvarsværker, damme, håndhævning af love for undgåelsen af fælledens tragedie (overfiskning, overjagt osv.) og handler over tid for spredning af risiko (typisk mellem stammer) [11]. Bidraget til disse goder kan både ske gennem tvang, som det ofte er tilfældet i høvdingedømmer og stater, eller gennem frivillige fællesskaber, som i samfund hvor der ikke eksisterer skatteopkrævende magtmonopoler (typisk i mere primitive samfund). Hvis bidraget til goderne sikres gennem tvang, er det ikke nødvendigt at etablere tillid. (som nævnt er tillid positivt korreleret med antallet af frivillige organisationer, hvilket i nutidens pendant til de ovennævnte eksempler).

Disse eksempler går på etablering af tillid. Det afgørende er selvfølgelig udvisningen af tillid. Men i samfund hvor det nødvendigt at etablere tillid for at handle eller samarbejde, vil det alt andet lige være mere fordelagtig at udvise tillid for at drage fordel af udbyttet ved handel og samarbejde. Personer der ikke udviser tillid, vil være lammet i sådanne samfund. Hvis de ikke udviser tillid i handler, vil de gå glip af fordelagtige handler. Og hvis de ikke udviser tillid til andre mht. til bidraget til fælles goder, vil de være modvillige mod selv at bidrage, og derfor blive udelukket for fordelagtigt samarbejde i stammen (i mange tilfælde har dette nok bare betydet udvisningen for stammen).


Alt andet lige
Jeg vil forsøge at holde andre faktorer lige i undersøgelsen af tillid. Uden komplicerede multivariable statistiske metoder og uden særlig meget data er det svært. Jeg udelukker alle ikke-europæiske land. Først og fremmest fordi nogle af de lande jeg har data for, er lande hvor befolkningen er med europæisk afstamning. For det andet fordi raceforskelle kan have indflydelse på tillid af andre grund.

Grunden til at race holdes lige kræver en uddybende begrundelse. Ifølge forskeren Rushton [12] kan forskelle mellem de tre racer, sorte, hvide og østasiatere, forklares ud fra forskellige såkaldte r-K-strategier. En r-strategi lægger fokus på et stort afkom, med små investeringer i hvert enkelt barn. En K-strategi lægger vægt på et lille afkom, men store investeringer i hvert barn. Ud fra dette kan en række træk, som både gælder blandt dyr og menneskeracer, forudsiges. r-strategier er præget af større kamp om hunnerne (mere testosteron). De vil have en biologisk tilbøjelighed til at få flere børn (større tvillingerater). De vil have større seksualdrift. De vil have mindre fast forhold. De har typisk, pga. de mindre investeringer i børnene, også have mindre hjerner. Og de vil modnes hurtigere (både seksuelt og fysisk). Omvendt forholder det sig med K-strategien. Disse faktorer forudsiger i høj grad forskelle mellem de tre nævnte racer. Sorte (hvor end de bor) har høje tvillingerater, de modnes hurtigere (seksuelt og fysisk), de er mere aggressive (mere testosteron i blodet), de dyrker mere sex, de har mindre faste parforhold (en meget stor procentdel af sorte i USA vokser op uden en far), de søger mere dominans (igen testosteron) og de har mindre hjerner. Omvendt forholder det sig med østasiatere på alle disse træk. Hvide er konsekvent en mellemting (hvilket ikke kan være en tilfældighed). Disse træk kan også erfares ved meget små børn, hvor sorte typisk er mere udadvendte, impulsive og aggressive, hvorimod østasiatiske børn er indadvendte, fokuserede og rolige. Af disse træk følger en generelt større lovlydighed blandt Østasiatere, der er mere kollektivistiske, og en mindre lovlydighed blandt sorte, der er mere individualistiske og opportunistiske. Dette kan aflæses i alle kriminalitets statistiker (også hvor racerne lever i samme land, som f.eks. i USA, og selv hvis der korrigeres for klasseforhold). Dette kan alt sammen have indflydelse på den aktuelle tillid til fremmede og evolutionen af tillid til fremmede i de forskellige befolkningsgrupper: Vokser man op blandt opportunister vil man alt andet lige være mindre tilbøjelig til at udvikle tillidsfuldhed.

K-strategier udvikles i hårdere, men forudsigelige, miljøer, hvorimod r- udvikles i uforudsigelige miljøer. Blandt mennesker kan de mange tilfælde af hungersnød i Afrika, gjorde r-strategien fordelagtig. Hvorimod det mere faste klima i Østasien, men hårdt om vinteren, har gjort K-strategien fordelagtigt. 

Der er intet der tyder på at mere tillidsfulde lande i Europa skulle anvende K-strategien i højere grad end mindre tillidsfulde lande. Der er heller ikke noget der tyder på at det koldere klima nordpå i Europa har ført til større anvendelse af K-strategien. Som en simpel test har jeg både undersøgt sammenhænget mellem højdegrader og voldtægt og sammenhænget mellem tillid og voldtægt, hvor jeg anvender data fra de samme lande som nedenfor. Blandt de tre racer, selv hvis de lever i samme land, er der store forskel på voldtægtsraterne: Sorte begår mange, hvide færre og østasiatere endnu færre. Hvis en større grad af anvendelse af K-strategien skulle fører til mere tillid i Europa, ville der være et p sammenhæng mellem voldtægtsrater og tillid. Dette er ikke tilfældet: Der er en svagt positivt sammenhæng, med en korrelation på 0.23. Hvis det koldere klima nordpå førte til højere grad af anvendelse af K-strategien, ville vi se et positiv sammenhæng mellem temperatur og voldtægtsrater: Dette er heller ikke tilfældet – der er en negativ korrelation på -0.17. Lignende mønstre gælder for overfaldsrater.


Empirisk test
Teorien forudsiger at desto senere stater eller høvdingedømmer udvikledes, desto højere grad af tillid til fremmede vil der være i området. Fordi det er meget svært at finde data om dannelsen af centralmagt, har jeg fundet en indirekte måde at undersøge det på. Centralmagt opstår generelt ved udviklingen af landbrug. Dette skyldes først og fremmest at det er nemmere at opkræve skatter og udøve magt over et landbrugssamfund end et jægersamlersamfund. Det skyldes også at det er nemmere at opbevarer resurser i et fastboende landbrugssamfund end i et nomadisk jægersamlersamfund, hvilket gør det muligt at akkumulere velstand. Sammenhænget mellem landbrug og udvikling af centralstater kan ses i middelhavsområdet hvor både landbrug og nogle af de første imperier opstod. Egypten er et andet eksempel. I nordisk sammenhæng ses at de første gravhøje, et tegn på høvdingedømmer, dateres til samme periode som landbruget opstod i norden [13].

Indekset for tillid i forskellige lande har jeg fundet her: http://www.nationmaster.com/graph/lif_tru_peo-lifestyle-trust-people

Jeg har samlet årstal (fra en række forskellige kilder) for udviklingen af landbrugs i de pågældende lande (se nedenfor). Der ses et tydeligt negativt sammenhæng mellem årstallet (f.kr.) og tilliden til fremmede i samfundet. Korrelationskoefficienten er på -0.84. Dette er et udtryk for hvor stor en del af variationen der kan forklares ud fra variablerne, hvor en korrelation på 1 eller -1 er perfekt korrelation. Det er iøjefaldende at noget der skete for omkring 6000 år side, i højere grad forudsiger tilliden til fremmede i Europæiske land end nutidige kriminalitetsstatistiker (der på vise punkter strider mod det man ville forvente i tillidsfulde land).

digram



Landbrug blev senest optaget i de nordlige dele af Europa. Det er derfor muligt at det ikke er tidspunktet for optagelsen af landbrug der er afgørende, men noget andet ved de særlige nordlige forhold. En teori kunne være at tillid til fremmede udvikledes i koldere lande. Selvom temperaturen ikke nødvendigvis var den samme som i dag da den evolutionen mod mere tillid til fremmede forgik, kan nutidig data alligevel bruges: Det er kun variationen i temperaturen blandt lande der er afgørende for udregningen af korrelationen, og den har formentlig været nogenlunde den samme. Korrelationen mellem gennemsnitstemperatur og tillid til fremmede er -0.69, altså noget svagere end korrelationen på -0.84 for korrelationen mellem årstal (f.kr.) for indførsel af landbrug og tillid til fremmede.

skema

 

 

 

 

 

Noter
[1] A Genetic Basis for Social Trust?: http://www.humanities.manchester.ac.uk/socialchange/seminars/Semester1.html

[2] Where you stand depends upon where your grandparents sat: http://www.bsos.umd.edu/gvpt/uslaner/uslanerinheritedtrustpoq.pdf

[3] Trust, cooperation, and market formation in the U.S. and Japan: http://www.pnas.org/content/99/suppl.3/7214.full

[4] The Dynamics of Contracts and Generalized Trustworthiness: http://rss.sagepub.com/cgi/content/abstract/21/1/59
[5] For general gennemgang af litteraturen se: Deci & Bryan: Intrinsic Motivation and Self-determination in Human Behavior

[6] Trust, cooperation, and market formation in the U.S. and Japan

[7] Trust in Large Organizations: http://mba.tuck.dartmouth.edu/pages/faculty/rafael.laporta/publications/LaPorta%20PDF%20Papers-ALL/Trust-Large%20Organizations-All/Trust-Large%20Organizations.pdf

[8] Se Gintis et al.: Moral Sentiments and Material Interest

[9] Trust in Large Organizations

[10] Hvad jeg her kalder tillidstrategien kan sammenlignes med det der kaldes strong reciprocity i Gintis (red.) et al.: Moral Sentiment and Material Interest

[11] Se Johnson, Allen W.: “The Evolution of Human Societies: From Foraging Group to Agrarian State”

[12] Se Rushton: ”Race, Evolution, and Behavior”

[13] Norden in prehistoric times: http://stason.org/TULARC/travel/nordic-scandinavia/2-5-1-Norden-in-prehistoric-times.html

[14] http://www.nationmaster.com/graph/lif_tru_peo-lifestyle-trust-people

[15] http://dataranking.com/table.cgi?LG=e&TP=ee01-2&RG=4&FL=


Kommentarer

  1. Christian Bjørnskov
    28. Apr 2009 12:19
    1

    Hej Jonas
    Et par hurtige kommentarer til dit udmærkede indlæg. Dine overvejelser ser ud til at lide en del under, at du bruger tillidstallene fra NationMaster. Der er tal for_mange_flere lande derude! Du nævner også, at din korrelation mellem hvornår man indfører landbrug og tillid er stærkere end gennemsnitstemperaturen. Men gennemsnitstemperatur er ikke noget specielt godt mål at bruge. Min erfaring er, at gennemsnittet i den koldeste måned på året virker meget bedre. Det har også den fordel, at man så kan bruge et argument som ligner dit omkring nødvendigheden for at samarbejde for a overleve, som kommer helt tilbage fra Aristoteles. Ikke den værste reference at have!

  2. Jonas Reschat
    28. Apr 2009 13:57
    2

    Tak for kommentaren.

    Jeg besluttede mig for at stoppe med at lede efter tillidstal da jeg fandt dem på NationMaster. Det er måske nemt at finde tal for tillid, men sværere at finde tal for indførelsen af landbrug (det var et vivar af en googlesøgning - derfor jeg ikke har kilder). Det er meget rart med en begrænsning - det var trods alt bare en skrøtanke, der kunne testet. Jeg er ikke professionel tillidsforsker som dig :)

    Det er selvfølgelig interessant, om det er lave temperature eller fraværet af landbrug, der er afgørende for evolutionen af tillid. De to er korreleret fordi landbrug kom senest til de nordlige land og bjergområder.

    Jeg har lige forsøgt med den koldeste måned og tilliden for de lande jeg brugte. (data herfra: http://www.weatherbase.com/weather/country.php3?r=EUR&refer= ) Her fandt jeg en korrelation på -0.56. Men det er klart at det er et problem, når jeg kun bruger tal fra 13 lande.

  3. Jonas Reschat
    28. Apr 2009 13:59
    3

    Hov glemte lige noget: Jeg brugte laveste temperatur i landet hovedstad, for jeg kunne ikke finde månedlige gennemsnitstemperature for hele landet.

  4. coach bags
    8. Dec 2010 07:23
    4

    Cabo bendiciones, un amigo de enriquecimiento todos desea! *

  5. cheap north face
    26. Dec 2011 07:50
    5


    The North Face store wants to sell out all products of this season to display those products which will open a popularity of the coming season.

  6. burberry outlet
    16. Jul 2012 03:39
    6

    Top Burberry Outlet USA Online Store offer large mens womens burberry bags, sunglasses, watches, etc.You can get classic & 2012 collection with cheap price. Save more and get the hot sale burberry now.

  7. abercrombiefrance.co
    20. Jul 2012 05:05
    7

    Il s'agit souvent d'une grande. Un autre regard les uns sur cette satisfaction de trouver et nous sommes étonnés. Nous sommes très certainement intéressé par ce genre de questions. Une apprécient particulièrement leur extrémité, et la valeur de votre temps précieux au coeur de ce. S'il vous plaît garder édition.

  8. ralph lauren paris
    24. Jul 2012 10:55
    8

    Il s'agit souvent d'une grande. Un autre regard les uns sur cette satisfaction de trouver et nous sommes étonnés. Nous sommes très certainement intéressé par ce genre de questions. Une apprécient particulièrement leur extrémité, et la valeur de votre temps précieux au coeur de ce. S'il vous plaît garder édition

  9. Coach Outlet Online, Coach Outlet Store Online, Coach Factory Online, Coach Purses Outlet
    20. Nov 2012 09:18
    9

    http://www.coachoutletstoreonlineoffer.com/Coach Outlet Online

    http://www.coachoutletstoreonlineoffer.com/Coach Outlet Store Online

    http://www.coachoutletstoreonlineoffer.com/Coach Factory Online

    http://www.coachoutletstoreonlineoffer.com/Coach Purses Outlet

Kalender

« June 2017 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags