Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Græsplæner og det der med signaler
Opret egen blog | Næste blog »

Græsplæner og det der med signaler

4. Jul 2009 16:19, Joggy

I gamle dage før den mekaniske plæneklipper var en græsplæne et statussymbol. At holde en græsplæne var et arbejdsintensivt stykke arbejde, og kun de allerrigeste havde råd til at betale for det. Men da den mekaniske plæneklipper blev opfundet, skulle alle selvfølgelig have en – hvem vil ikke være som de fine? I dag er græsplænen vores alle sammen påfuglehale. Nu bruger vi den ikke til at sige noget om de fine, men til at sige noget om de uordentlige. Kun de dovne og ligeglade slår ikke deres græsplæne. Så ved vi hvor vi har dem.

Sandt nok. Græsplæner er andet end et overskudssignal. De er til at spille fodbold på, slå telt op osv. De er nok mest for børn og børnebørn. Det er interessant hvor stor rolle signaler betyder for folk har pæne græsplæner. Forstil dig at 50 % af befolkningen stoppede med at slå græs. De ville ikke kunne gøre det en efter en, for så ville folk løfte øjenbryn. Men hvis de gjorde det på en gang, ville det have en interessant konsekvens: Græsplæner ville miste deres betydning. Vi ved jo godt, at 50 % ikke er dovne, så hvis vi forsatte med at dømme folk som vi altid havde gjort, ville vi tage fejl i de fleste tilfælde. 

Religiøs adfærd kan også ses i dette perspektiv. Vi vil gerne omgås moralske mennesker, mest fordi de også er moralske over for os. Men i områder med traditionel moral, indgå religionen i moralen. Det er ganske fornuft at omgås ærlige mennesker, der ikke stjæler eller aggressive, men der er umiddelbar ikke meget fornuft i kun at omgås folk, der siger tilfældige ting på et tæppe flere gange om dagen. Men hvis langt størstedelen af menneskerne i området er religiøse, vil de få der ikke er det, højst sandsynligt også være normbrydere på andre punkter. For eksempel beder de kriminelle højst sandsynligt ikke. Så selvom religion er ganske vilkårligt, virker den som signal om uvilkårlig moral. Konsekvensen? Udviklingen fra religiøsitet til ureligiøsitet er langsom, for der er ingen der vil være den første, der skifter. Men når først en vis portion af befolkningen ikke længere er religiøse, så kan religion ikke længere bruges som et signal om mennesker moralske dispositioner.

Signaler er på den måde langt svære at ændre en anden adfærd. Jeg har tidligere på bloggen diskuteret kønsroller fra et økonomisk perspektiv, hvor kønsrollerne ændres ud for hvor teknologiske forhold (hvor produktive de kønnene ude og inde for hjemmet). Men hvis kønsroller og fungerer som et signal, er det sværere. At have en hjemmegående kone kan både være et signal om overskud og maskulinitet. At have en hjemmegående kone, kan godt forsætte med at være et signal om maskulinitet og overskud, efter det at være husmor er gået fra at være et fuldtidsarbejde til at være et deltidsarbejde. Det stopper først med at være et signal, når en stor del af de maskuline mænd med overskud har koner, der arbejder. Problemet er bare, at så længe signalet eksisterer, lægger det et pres på hvert individ til at forsætte det. Enten skal incitamentet fra den teknologiske ændring være stærkere end det kulturelle pres, eller også skal det være et nyt kulturelt pres. Også har vi kvindekampen.

Nu er vi efterhånden nede vi bundlinjen, som er, at kultur grundlæggende drejer sig om signaler. 

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags