Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Ideologisk Autisme
Opret egen blog | Næste blog »

Ideologisk Autisme

21. Jun 2009 00:14, Joggy

Jeg har noget med principper. Mine ideologiske holdninger skal gerne udledes af simple normative såvel som deskriptive principper. Det skal være et normativt princip, der gør frihed retfærdigt i alle tilfælde. Og det skal være et deskriptivt princip, der gør frihed effektivt. Det førstnævnte er nemmere end det sidstnævnte. 

Mht. det normative princip, tager jeg bare udgangspunkt i simple frihedsrettigheder: Mennesker har ret til krop, ejendom og produktet af deres arbejde. Det er simpelt. Rettigheder skal være ikke modstridende og danne grundlag for menneskelig interaktion. Dette må siges at være tilfældet med disse. Rettigheder tilfalder kun individer – ikke grupper (institutioner, organisation og stater). Det må jeg følge op på en anden gang.

Hvad med det deskriptive? Frihed er ’effektivt’ fordi samarbejde og frivillig handel, kun kan skabe bedre resultater for begge parter. Hvis to personer handler frivilligt med hinanden, gør de der fordi det er fordelagtigt for dem begge. I et samfund med frihed vil de organisationer (virksomheder, foreninger, frivillige institutioner osv.) der opstår, altid være fordelagtige - ellers ville man ikke gå med til at deltage i dem. Denne tanke forudsætter dog at mennesker er rationelle (dette er en slags empirisk forudsætning for at teorien holder). Så simpelt er det. Et simpelt princip om samarbejde.

Princippet er bredt anvendeligt. Det gælder selvfølgelig først og fremmest i alle økonomisk forhold. Men også i ægteskabet, venskaber osv. gælder det. Ligeledes sikrer princippet, at de ”overførsler” der forgå i et samfund, i form af velgørenhed, er gensidigt fordelagtig: Man vil kun give velgørenhed, hvis det er en (psykologisk) fordel for en selv. Hvis de kun var fordelagtige for den ene part, er der ingen måde, man kan sikre sig, at den samlede nytte netop vil blive forøget. 

Anvendes der derimod magt, kan man aldrig være sikker på at situationen samlet set forbedres. Hvis jeg holder en pistol for panden af en person, og tvinger ham til at gøre noget, kan dette forbedre den samlede nytte, men det kan lige så godt fornedre den. Resultatet er usikkert. Dette skyldes at det kan koste mig mindre at anvende magt, end magten koster offeret. 

Princippet om at resultatet af anvendelse af magt er usikkert, kan anvendes på konkrete problemer: Særinteressegrupper i demokratiet. Hvis en særinteressegruppe ’bestikker’ en politikker (med kampagnestøtte f.eks.) til at gøre noget for dem, kan prisen for borgerne være langt større en prisen ved tab af vælgere for politikeren. Så længe politikeren betales mere i ’bestikkelse’ end han mister i vælger, vil han gøre det. Men der er intet der sikre at den politik dette resultere i er effektiv. Det kan omvendt ikke lade sig gøre at bestikke en privat virksomhed: Dette ville blot være at købe en produkt fra dem.

Denne ide kan udvides med Coase-teoremet. Teoremet siger, at i fravær at transaktionsomkostninger, vil den optimale produktion blive opnået, uafhængigt af fordelingen af ejendomsret i udgangspunktet. Hvis en producent skaber omkostninger for en tredjepart (antag stigende omkostninger ved større produktion), vil hans produktion være uafhængig af om han skal betale kompensation for omkostninger eller ej. I det sidste tilfælde, vil det være muligt for tredjeparten at bestikke producenten til at producere mindre, hvis omkostninger på tredjeparten er større end udbyttet for producenten. Det interessante ved Coase-teoremet, er at det kan bruges til at sige hvilken rolle institutionelle iværksættere spiller (det er ikke sådan det normalt bruges): De forsøger at skabe frivillige institutioner der minimere transaktionsomkostninger.

Og nu er det jeg bliver rigtig autistisk. For der er tilfælde der falder ude for det deskriptive princip. Tag global opvarmning. Fordi så mange mennesker påvirkes af global opvarmning, vil det ikke være muligt at udvikle frivillige organisationer, der forhindre global opvarmning. Dette understreges af staters problemer med forhandle en aftale igennem. Jeg har min skepsis med global opvarmning. Men min ideologiske autisme er ligeglad: For hvad nu hvis global opvarmning forgik. I så fald, ville der være et hul i ideologien. Så træder autismen i karakter. Der er jo en teoretisk svaghed i denne uorden: Det er jo ad hoc. Så bliver jeg usikker. Rationalisere jeg bare, for at få det til at passe til mine moralske præferencer? Ad hoc teorier er altid svagere. En generel teori kan lave forudsigelser på en række vidt forskellige områder og dermed vise sin styrke. En ad hoc teori laver kun en forudsigelse og har derfor ringe mulighed for at bevise sin styrker. Af denne grund burde jeg være skeptisk over for global opvarmning, men hverken drage konklusioner den ene eller anden vej, for hvis global opvarmning ikke var menneskeskabt, ville det ganske vist passe ind i mit ”kapitalistiske syn,” men det ville ikke være udledt af et generelt liberalistisk princip.

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags