Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Jagten På status
Opret egen blog | Næste blog »

Jagten På status

9. Jun 2009 02:15, Joggy

Jeg har tidligere, for lang tid siden, skrevet om det jeg kaldte symbolsk forbrug, dvs. forbrug der var symbolsk i den forstand at det viste ens status. Min tanke var, at det symbolske i forbruget var af stigende betydning efterhånden som indkomsten steg. Dette skyldes at mængden af status er konstant, men forbruget stiger. Hvis man går ud fra faldende marginal værdi af forbrug, dvs. hvis en rig får mindre ud af en krone end en fattige, så må det betyde at det materielle i forbruget får mindre og mindre betydning. Man skal dog være opmærksom på, at det er en faktor der modvirker den faldende værdi af indkomst: Teknologisk udvikling. I dag er det muligt at bruge sine penge på noget, der ikke var muligt for hundrede år siden. Selv den rigeste mand i 1900 ville aldrig kunne rejse til den anden side af jorden på et døgn, købe en mobiltelefon, surfe på internettet eller blive kurret for kræft.

Spørgsmålet er så om man kan overfører status. Det tvivler jeg på er muligt. Hvis man overfører penge fra de rige til de fattige, så de fattige kan købe deres egne statussymboler, betyder det bare at den statussignalerende værdi af disse symboler falder. Hvis mængden af status er konstant, betyder det bare at noget andet tager statussymbolernes plads. Dette kan f.eks. være god smag: Det er ikke nok at købe dyre billeder og dyrt tøj: Man skal også have den rette smag. Det er muligt at fordelingen af status bliver en anden efter indgrebet, fordi nogle mennesker er bedre til at skaffe sig status gennem andre midler end forbrug, så når statusværdien af forbrug falder, stiger disse menneskers status. Men selvom fordelingen måske ændres, så forbliver spredningen og mængden af status forbliver den samme – der kommer ikke mere statuslighed af den grund.

Hvis en tyv stjæler sig til rigdom, er han en så lille aktør i hele samfund, at han kun har lille indflydelse på værdien af rigdom som statussymbol. Det samme gælder overførselsindkomster. På kort sigt kan de virke status forøgende, men på lang sigt nytter det intet – det status de fattige fik i form af indkomst, mistede de igen på andre fronter. 

Jeg bliver nødt til at nævne, at det samme argument også kan bruges mod statussøgning på legitim vis: Mængden af status er konstant, så når en tilegner sig status gennem hårdt arbejde, mister en anden det. Dette kaldes rent-seeking: Man spilder resurser på at overfører status frem og tilbage, hvilket gør statussøgning økonomisk ineffektivt. Det kan så bruges som et argument for moderne socialister (traditionelle socialister argumenterede for socialisme fordi det var produktivt, i dag argumentere man for socialisme fordi det uproduktivt – denne udvikling skyldes udelukkende er socialisterne er blevet rige og derfor ikke går op i rigdom længere, hvilket er lidt dumt, hvis de vil destruere den). Moderne socialister vil ændre ’systemet’ så vi ikke ødelægger miljøet og os selv i et uendeligt konkurrenceræs. Ofte siger de ikke systemet, men værdier (det de mener, er den menneskelige natur). Min ide om status gør argumentet mere slugelig: Det handler ikke om at ændre den menneskelige natur, men om at ændre incitamenterne så vi søger status gennem andre veje end økonomiske. Jeg køber den alligevel ikke. Statusjagten i det kapitalistiske samfund har ikke bare negative sideeffekter (eksternaliteter), men også positive: I jagten på status udvikles en masse ny teknologi, der ikke blot kan underholde og berige vores liv, men som også helbreder både os selv og miljøet (jeg er tilhænger af såkaldt free market enviromentalism, hvor man ved at sælge ud af ’miljøet’ gør det til et aktiv, der er værd at investere i). 

Digression om stres: Desuden er stress som vi kender det, ikke et direkte udtryk for det kapitalistiske samfund, men for et rigt samfund. Stres udvikles typisk blandt de mest engagerede medarbejdere, fordi de føler et stærkt pres på dem. Stress er derfor en konsekvens af større arbejdsglade og mere meningsfuldt arbejde – paradoksalt nok. Der er ikke mange industriarbejdere der går ned med stres. Stres, som vi kender det, findes ikke blandt fattige mennesker der hver dag kæmper for deres overlevelse: Hvis de gik ned med stres, ville de ikke bringe deres gener videre. På den måde er det med stres, som det er med fedme: Evolutionen har skudt forbi. Det er meningen at vi skal være motiveret af at finde mad, og ikke af besynderligt pres vi føler, men det er ikke meningen at vi altid skal finde mad, og derfor skal vi bolstre os til dårlige tider.


Der er dog en anden mulighed. I filmen The Shawshank Redemption (”En verden udenfor” hededer den på dansk) bliver den gamle fængselsbibliotekar Brooks løsladt fra fængslet, efter at havde siddet i fængsel siden sin ungdom. I fængslet var han en respekteret mand, men uden for murene er han ingenting. På den måde afhænger fordelingen af status også af samfundet størrelse. Hvis samfundet rummede hele verden, var hele den vestlige verden højstatus – her er vi rige, civiliserede og veluddannede. Jeg så en gang en dokumentar hvor nogle mennesker, inklusiv høvdingen, fra en lille stamme i Ny Guinea kom til London. Høvdingen var stærkt skuffet over, at han ikke møde høvdingen af England, dvs. dronningen – i det lille samfund han kom fra var han det mest magtfulde menneske, men i London var han ingenting. Konklusionen må være, at hvis man har evnerne til at tilegne sig status i dette samfund, må man gøre samfundet mindre ved at isolere sig. Det er ikke kun christianitter, der benytter sig af den mulighed. Hvis vi kan vælge mellem et meget givende selskab, hvor vi er den dummeste, og et mindre givende, hvor vi er den klogeste, kan vi, bare af og til, finde på at vælge den sidste. Her lægger der et individuelt valg; skal man søge et samfund hvor man har mere status, men mindre rigdom, eller omvendt.

Kalender

« August 2017 »
MTWTFSS
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags