Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Moral I: Boycuttning og straf
Opret egen blog | Næste blog »

Moral I: Boycuttning og straf

30. Aug 2009 21:54, Joggy

Jeg forsøger her på det jeg for længe siden forsøgte: At udvikle en generel teori for normer og moral. Sidste gang slog jeg fejl, men denne gang ved jeg langt mere om spilteori og evolution, hvilket gerne skulle have forbedret udfaldet. Her starter jeg ud med et indlæg der forklarer det mest grundlæggende. Jeg kan love dig at det blive langhåret. Indlæggene kan ses som et viderebygning på de overvejelser jeg gjorde man om anarki  (links:  smartlog og liberator)
---
Ethvert samfund har brug for social kontrol, for at koordinere menneskers modstridende interesse. Jeg kan ikke lide folk der lyver. En måde jeg kan udøve social kontrol på er ved at nægte at være venner med folk der lyver. Hvis folk vil være venner med mig må de så lade være med at lyve. Dette kræver selvfølgelig, at jeg er i stand til at finde ud af hvem der lyver. Jeg har altså brug for information. Os mennesker har opfundet en ganske smart løsning på dette. Den er ikke altid velset, men den virker og hedder sladder. Hvis jeg afslører lidt af min viden om andre mennesker, afslører du lidt om din. Så er vi alle glade. Vi kan selvfølgelig også gøre det mere formelt. Domstole i middelalderhandelsdomstolesystemet Lex Mercatoria håndhævede udelukkende deres domme gennem viderebringning af information om kontraktbrud, bedrageri osv. Købmændene ville helst ikke have et ry for at være nogen der ikke betalte erstatning i tilfælde af kontraktbrud, for det ville være en absolut afslutning på karrieren. Grundlæggende fungerer disse institutioner ikke gennem straf, men gennem en tilbageholdelse af en ydelse, dvs. en form for boycuttning. Boycuttnign fungere som sådan som en handel: Jeg giver dig noget, hvis du giver mig noget. Dette noget-for-noget princip gennemstrømmer vores sociale liv, både i familien, arbejdspladsen, blandt venner og i lokalsamfundet. Vi hjælper nogen og de hjælper os, vi tager hensyn til andres fejl og de tager hensyn til vores, og vi bidrager til fællesskabet og så gør de andre det også. Overholder man ikke aftalen bliver man boycuttet.

Men jeg kan selvfølgelig også bare fysisk straffe mine venner, der lyver. Det ville både betyde at mine ville blive afskrækket fra at lyve, og at personer med tilbøjelighed til at lyve ikke ville blive venner med mig. Hvis jeg er kendt for at straffe folk der lyver, kan nogen folk, selv dem der ikke lyver, mene at jeg er en ubehagelig person, og derfor nægte at være venner med mig. Dette kan være en ganske fornuftig reaktion, for hvis jeg er villig til at tæske folk der lyver, hvad er jeg så ellers villig til? Måske ville jeg flippe ud, hvis de spildte kaffe på mit tøj, eller lignende. Fordelen ved ex ante boycuttning frem for ex post straf, er også at hvis man har god information om folk med ubehagelige dispositioner, kan helt undgå at sætte dem i en position, hvor deres ubehagelighed kan komme til udtrykt. Hvis ingen ville gifte sig med voldelige ægtemænd, ville der kun være mænd der tævede deres kone en gang, og derefter ville de ikke kunne være voldelige ægtemænd længere, fordi de ikke var ægtemænd. Omvendt er fordelen ved ex post straf frem for ex ante boycuttning, at det er andre der skal have information om en, dvs. information om ens tilbøjeligheder til at straffe andre i visse situationer. En anden fordel ved straf er, at straf afskrækker mod uforudsete tilbøjeligheder, f.eks. kan en kvinde ikke altid vide om manden kun gifter sig med har voldelige tilbøjeligheder.

Boycuttning og noget-for-noget aftaler blandt individer udgør et slags decentralt moralsk marked, med et langt mere subtilt prissystem end det økonomiske marked. De to markeder er selvfølgelig også sammenkædet, således at en moralsk og loyal person modtager højere løn, end en umoralsk og opportunistisk person. Forskning viser også at aktieværdien af virksomheder der er dømt for bedrageri, falder langt mere end den både de er blevet idømt, fordi andre virksomheder er modvillige mod at handle med en bedrageridømt virksomhed. Men moralske disposition gør også en person mere værd som ven, ikke bare som ansat, hvilket betyder, at hvis folk vil omgås ordentlige mennesker, må de også selv være ordentlige. Viden er i dette tilfælde spredt i samfundet, som Hayek altid påpegede. Hvert individ træffer en række beslutninger om hvem han skal omgås, og han træffer en række beslutninger om hvordan han skal opfører sig, for at andre er villige til at omgås ham. Alt dette gør han på baggrund af lokal viden om menneskerne omkring sig. 

I visse samfund udvikles visse institutioner til at gøre ”håndhævelsen” af moral mere effektiv. Familieære er et godt eksempel på dette. Familieære udvikles på områder hvor individet selv har svært ved at udvikle et omdømme. I mit indlæg om anarki nævnte jeg at det er umuligt at have et omdømme for at dræbe ens egen morder, og derfor udviklet familien et omdømme for at gøre dette. Men det samme gælder mindre ekstreme forhold, f.eks. håndhævelsen af ægteskabskontrakten. Man taler om retten om at sagsøge og retten til at blive sagsøgt. Den sidste fordi, en ingen vil gå indgå en kontrakt med en hvis de ikke kan sagsøge en for kontraktbrud. Hvis en ung mand vil i seng med en pige, uden at kunne blive ”sagsøgt” hvis han løber fra et evt. ansvar, vil pigen ikke gå i seng med ham. Hvis hans egen familie, for at beskytte sin ære, har tænkt sig at ”sagsøge” ham hvis han skulle stikke af, vil hun derimod gerne gå i seng med ham, fordi så er hun mere sikker på at han overholder aftalen. Som sådan er familiære en udviklet institutioner til at sende signaler, da individet i kraft af at være en del af familien, signalerer at han binder sig til en vis adfærd.

De regler man anvender til at beslutte hvem man gerne vil omgås, dvs. ens moral, udvikles både gennem naturlig udvælgelse, kulturel udvikling og individuel overvejelse. Hvilken mekanisme der anvendes er i mange tilfælde overflødig, fordi konsekvensen er den samme: De regler der er bedst for individet vil blive valgt. Dette gælder fordi hverken arter eller samfund kan handle, kun gener og individer. Den væsentlige forskel på den biologiske og den individuelle udvikling, er at biologien er bedre til at binde et individ på en vis adfærd. F.eks. kan biologien binde os på at have en gældsaversion, hvilket er en fordel, fordi mennesker der hader at skylde penge, har større chance for at kunne låne penge, end mennesker der forholder sig indifferent overfor det. Ligeledes gælder det med aggressioner, der kan have en afskrækkende effekt, som individ ikke selv kan lave uden at have et omdømme for at straffe personer der krænker dem. Hvis man ser bort for muligheden for at binde en til en vis adfærd, kan man overveje udviklingen af moral fra et ”økonomisk” perspektiv, uden at specificere om udviklingen forgår i biologiens ”økonomi” eller samfundets.

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags