Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Moral II: Signaler
Opret egen blog | Næste blog »

Moral II: Signaler

2. Sep 2009 18:06, Joggy

I sidste indlæg nævnte jeg, at meget moral udvikles igennem de valg, vi træffer om hvem vi vil omgås. Dette kræver information, og den er ikke altid let tilgængelig. Vi kan bare forsøge os lidt frem, og først stoppe ”venskabet” efter det er gået galt. Vi starter måske med at se personen an, og derefter viser ham mere tillid. Vi kan også høre fra andre der kender personen, hvordan han er. Her vil jeg gerne skelne mellem to måde at tilegne sig information om en person. Den ene både er at se på personens omdømme, dvs. på hans tidligere handlinger. Hvis en person har opført sig troværdigt tidligere, vil utroværdig opførelse, ødelægge hans tidligere omdømme, hvilket vil sænke hans ”værdi”. Når vi ser på omdømmet, er vi som sådan ligeglad med hvem personen er. Vi fokuserer kun på hvad personen har gjort. En anden måde er gennem signaler, dvs. i stedet for kun at se på hvad personen gør, så forsøger vi i stedet at finde ud af hvilken type personen er og hvilke dispositioner denne har. Forskellen er ikke altid ligetil. Tag en psykopatisk forretningsmand som eksempel. Når man først møder ham, vil man se at han mangler ethvert tegn på moral. Han løber for regninger hvis muligt, han skider på sin families følelser osv. Men som forretningsmand er han den ærligste der findes, fordi han er gennemskuet, at selv hvis risikoen i nogle tilfælde er minimal, så er hans karriere langt mere værd, end hvad man kan vinde på lidt bedrageri (han ville nok ikke blive diagnosticeret som psykopat, fordi for i diagnosen af en psykopat ligger også impulsivitet). 

Det særlige ved signaler er at de skal være omkostningsfulde for at være troværdige. Signaler om resurser og styrke fungerer ofte ved at omkostninger for at sende dem er mindre for de mest resursestærke. F.eks. kan både en fattig og en rig køre i fine biler, men den fattige ville måske skulle bruge 90 % af sin indkomst på det, hvorimod den rige kun ville skulle bruge 10 %, hvilket betyder at den fattige ville skulle undlade at få ordentlig mad på bordet, og et tag over hovedet blot for at sende et signal, mens den rige ville kunne klare sig ved blot at undlade at købe et lidt større hus. Hvis der er faldende marginale omkostninger, kan det være rationelt at sende visse signaler om ens resurser (dette gælder især i et evolutionært perspektiv, hvor signaler om gode gener er af største betydning). 

Signaler om moralske dispositioner skal også være omkostningsfulde for at være fuldstændigt troværdige, men de er kun fuldstændigt troværdige hvis de også er irrationelle. Hvis det at man er medlem af en miljøorganisation sendte et signal om gode moralske dispositioner, kunne man måske tænke at det ville være rationelt for selv en psykopat der er ligeglad med miljøet at være medlem af en miljøorganisation. Men den går ikke, for i så fald ville medlemskabet være et meget dårligt signal. Kun hvis værdien af signalet er mindre end prisen for at sende det, ville det fortælle noget om ens ”type,” dvs. at man virkelig går op i miljøet, og ikke bare gør det for at være smart. Af denne grund tager vi det ikke alvorligt når kendte bruger masser af penge på velgørenhed, fordi vi ved at de blot investerer i deres brand. Men hvis det virkeligt var tilfældet, at moralske signaler for at være troværdige skal koste mere at sende, end man får ud af at sende dem, ville de jo aldrig blive udviklet. Dette skyldes, at sådanne signaler ofte er evolutionære fejlskud: Evolutionen forgår ved udvælgelse af regler, som overordnet er fordelagtige, men som i visse tilfælde kan skyde forbi (alternativt skulle der udvikles perfekt rationalitet, der skulle vurdere hvert tilfælde enkeltstående, hvilket kræver alt for meget regnekraft). Evolutionære fejlskud opstår ofte i tilfælde, hvor miljøet har ændret sig betydeligt siden reglen blev udviklet (i et samfund hvor alle kender alle, er det f.eks. meget mere fordelagtigt at være hensynsfuld end i et samfund hvori ingen kender ingen). 

Lad os lige vende tilbage til psykopaten igen, denne gang kald ham det økonomiske mennesker. Det økonomiske anvender ingen regler, fordi han er perfekt rationel, og kan derfor vurdere konsekvenserne i hver enkelt situation. Han vil selvfølgelig forsøge at opbygge et omdømme for troværdighed, fordi sådan det giver et højt afkast. Men han vil i mange situationer opføre sig opportunistiske, fordi han kan slippe uden om. Det økonomiske menneske er simpel, men alligevel svær at gennemskue, fordi han ingen type har. Omvendt forholder det sig med et almindeligt menneske. Disse bruger ”regler,” som i visse tilfælde skyder forbi. Men netop fejlskud er anvendelige hvis man skal vurdere andres type, for når reglen rammer plet (når den er personlig fordelagtigt), kan man aldrig vide om det var det blot var ren og skær egoisme, eller en generel moralsk regel, men når regel skyder forbi, er der langt større sandsynlighed for at det rent faktisk er en generel regel. Af denne grund vil vi være langt mere opmærksomme på når andre opfører sig moralsk, når det ikke kan betale sig for dem, end når de opfører sig moralsk, når det kan betale sig.

Mit gæt er dog, at en stor del af troværdige moralske signaler, dvs. de signaler der er mere omkostningsfulde at sende end gevinsten for at sende dem, i virkeligheden er skjulte resursesignaler, dvs. signaler om hvor resursestærk man er. Dette betyder ikke at det intet har at gøre med kultur og normer. F.eks. er en høj arbejdsmoral et signal om personlige resurser, men dette betyder ikke at arbejdsmoral intet har med normer at gøre. Ofte vil man også kunne forstille sig, at et evolutionære fejlskud mht. moral (f.eks. offentlig velgørenhed) senere har udviklet sig til et signal om resursestærkhed. 

En anden form for signal er såkaldte grønne skæg. Et grønt skæg er et tegn, som mere eller mindre vilkårligt er kædet sammen med noget andet. Forskellen på grønne skæg og evolutionære fejlskud, er at de grønne skæg faktisk er en fornuftig investering. Man kan f.eks. forstille sig et gen, der gjorde dets indehaver altruistisk på samme tid med at det gav ham et grønt skæg. Hvis det signal et evolutionært fejlskud sender, giver et så højt afkast, at det faktisk kan betale sig at sende det, vil det udvikle sig til et grønt skæg. Grønne skæg kan kun være troværdige på kort sigt, fordi andre vil forsøge efterhånden forsøge at efterligne det, men det kommer jeg ind på i næste indlæg om kulturel udvikling.

Som jeg nævnte i mit indlæg om græsplæner, kan religion bruges som et signal om ens moralske dispositioner. Hvis man lever i et religiøst land, hvor næsten ingen er ateister, er de få der er ateister, højst sandsynligt også rebelske på andre måder. Konsekvensen, som jeg forklarede i indlægget, er at ingen, som individ, har interesse i at stoppe med at være religiøs, for dette ville betyde at andre ville tvivle på ens moralske dispositioner. Men hvis en stor gruppe på samme tid stoppede med at være religiøs, ville religion ikke længere kunne bruges som signal, for i så fald ville der være en masse gode mennesker, man ville komme til at udelukke. Dette eksempel illustrere to ting: (1) Hvis en vis adfærd (religion) er psykologisk knyttet til en anden form for adfærd (moralsk adfærd), kan den førstnævnte bruges som signal om den sidstnævnte; og (2) når der anvendes signaler kan der opstå flere stabile ligevægte. Jeg vil tro at rigtig mange kulturforskelle, ikke bare forskelle i moral, kan forklares ud fra flere signaleringsligevægte, hvilket jeg vender tilbage til i næste indlæg. 


Kalender

« June 2017 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags