Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Moral IIV: Kulturelle forskelle
Opret egen blog | Næste blog »

Moral IIV: Kulturelle forskelle

6. Sep 2009 16:23, Joggy

I sidste indlæg nævnte jeg at religion kunne betragtes som en måde at signalere visse moralske tilbøjeligheder, og jeg nævnte at når det drejer sig om signaler, er der flere mulige ligevægte. Lad mig lige tage et par flere eksempler, udover religion. Når man som dansker kommer til Sydeuropa, kan man være tilbøjelig til at tænke, at disse mennesker ikke har orden i deres liv, fordi deres husfacader og haver ofte er beskidte og grimme. Min teori vil derimod sige, at årsagen ganske enkelt er, at de ikke bruger deres huse og haver til at signalere noget om sig selv. De bruger sikkert så meget andet, som os danskere ikke er så opmærksomme på. Et andet eksempel er bidrag til offentlige goder, dvs. goder som man ikke kan ekskludere andre for at benytte sig af, og som der derfor vil blive investeret for lidt i. Når arbejderne i en fagforeninger strejker, bidrager de til et offentligt gode, da selv en arbejder der ikke deltager i strejken, vil få gavn af dem i form af højere lønninger (kun hvis offentligheden=arbejdere, ikke hvis offentligheden=alle, da strejker er klart en ulempe for hele samfundet). Hvis normen er at næsten alle bidrager til en strejke, vil man se skidt på de får der ikke gør. Man vil betragte dem som illoyale og umoralske mennesker. Hvis normen derimod er at næsten ingen strejker, vil man i mindre grad se skidt på andre skruebrækkere. Min teoris forklaring er at i det første tilfælde hvor alle strejker, er det et klart signal hvis man ikke gør. Hvis næsten derimod strejker, siger det næsten intet om de der ikke gør. Dette skyldes at fordelingen af moralske tilbøjeligheder i befolkningen er den samme i de to tilfælde, men kun måde at signalere den på variere. Tilfældigheder kan bevæge normen fra at alle strejker til at ingen strejker.

Man taler om kriminalitet med et offer, f.eks. mord eller tyveri, og kriminalitet uden et offer, f.eks. at være besiddelse af stoffer. Distinktionen kan gøres bredere, ved i stedet at skelne imellem krænkelse med offer, f.eks. at svine i et andet hjem eller at provokere en person, og krænkelser uden offer, f.eks. ikke at slå sin græsplæne eller at være ateist. Oveni er der de krænkelser, der ikke har et offer, men hele samfundet eller mindre grupper som offer, dette kan f.eks. være forureninger eller bidrag til en strejke. Det man krænker i krænkelse uden offer eller krænkelse med flere mennesker som offer, er den offentlige moral. Dem der ikke krænker den offentlige moral er de ordentlige. De ordentlige er ikke nødvendigvis kun dem der ikke udfører tvivlsom adfærd, men også dem der går direkte gode gerninger, som f.eks. at bidrage til lokalsamfundet. 

Min teori er at krænke den offentlige moral eller at udfører gode gerninger, er adfærd der sender visse signaler om en. Som vi så, er der mange ligevægte, hvis det drejer sig om signaler. Af teorien følger derfor at samfund vil varierer mest på hvad der i samfundet betragtes som en krænkelse af den offentlige moral. Det er vigtigt at gentage, som jeg også nævnte i sidste indlæg, at disse signaler ikke nødvendigvis siger noget om ens moralske dispositioner, men muligvis mere om ens resurse og evner. Det at slå sin græsplæne adskiller sig ikke nødvendigvis meget fra at gå i kirke hver uge.

Der er generelt bred enighed mellem forskellige samfund i hvad der består i en krænkelse af et individ. Man må ikke stjæle, man må ikke skade andre, man må ikke lyve og man må ikke fornærme. Der er små variationer, f.eks. pga. af forskellige omgangsformer, men generelt er det meget simpelt at sige hvornår en person krænker et andet menneske. De vigtigste variationer på dette punkt omhandler hvad der er tilladt som straf (må du kalde en for et røvhul, hvis han har kaldt dig for en lort, eller skal du bare ”vende den anden kind til”?). En stor del af denne kan forklares ud fra ”teknologisk” og institutionelle faktorer. Nisbett og Cohen argumentere i bogen Culture of Honor for at hyrdekulturer ofte har en aggressiv æresmoral, fordi staten generelt er svag i hyrdeområder, hvilket betyder at man må forsvarer sig selv, for ikke at ødelægge ens omdømme, dvs. ære, da dette ville gøre en udsat for flere krænkelser. (Husk på at straf også kan bruges som et signal.)

Når det drejer sig om hvad der krænker den offentlige moral eller hvad der repræsentere gode gerninger, er der derimod enorm variation. Der er adskillige religioner, adskillige politiske holdninger, adskillige tøjstile, adskillige seksualnormer, adskillige madkulturer og adskillige former for kønsroller. Tag homoseksualitet som et andet eksempel. Hvis man betragte hvilke normer muslimer tager med hertil, som adskiller sig fra vores, så er det netop normer forbundet med ære og ens offentlige image. En mand med en arbejdende kone er ikke en ordentlig mand; en familie hvor datteren løber af sted med en dansk fyr, har ingen ære; en kvinde der ikke går slør, er promiskuøs. Det er måske for simpelt og karikeret, men siger måske noget om hvorfor moral adskiller sig. 

Kalender

« October 2017 »
MTWTFSS
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags