Smartlog v3 » "Nuvel dette er en hånd" » Udvikling af love i anarki
Opret egen blog | Næste blog »

Udvikling af love i anarki

15. Dec 2009 12:30, Joggy

 Dette indlæg er en uddybning af de tanker jeg gjorde mig om anarki for længe siden (se indlægget her). Jeg vil forsøge at forklare hvordan processen hvormed nye love udvikles fungere. Som illustration tager jeg et ekstremt eksempel, med en besynderlig minoritet. Jeg kunne lige så godt have tage et eksempel, der havde mulighed for at udvikle sig som en generel lov senere.

Lad os forstille os en gruppe af menneske, der går ind for en meget besynderlig rettighed. Disse mennesker betragter det som forkasteligt når andre hilser på dem med ”hej” eller ”hej hej.” De fortrækker derimod at folk siger ”dav” eller ”goddag.” Denne gruppe af mennesker dannede et beskyttelsesselskab ved navn Hejofobisk Sikkerhed (HS). De opdagede hurtigt, at det ikke er så simpelt som de først troede. Først og fremmest fandt de ud af, at love intet nytter, så længe andre ikke kender dem. Gang på gang hilste folk på dem med ”hej,” og gang på gang forsøgte HS at opkræve kompensation fra hejsigeren, uden at der opstår nogen reduktion i antallet af gange, hvor de bliver tiltalt med hej. HS hyrede derfor et reklamebureau til at lave en avis- og TV-kampagne for HS, samt nogle små skilte med ”Nej til Hej” skrevet inde i en rød cirkel, som kunne klistres på ens tøj, biler og huse. Det var ikke det eneste problem HS stødte på. De andre sikkerhedsselskaber var nemlig ikke så begejstret for at HS idømte deres medlemmer bøder. Særligt det største og meget traditionelle selskab, Pagten for lov og orden, satte en større sag i gang, hvor HS’ bødeopkrævere blev anklaget for tyveri, bestyrelsen anklaget for organisation af kriminalitet, og medlemmer for at give økonomisk støtte til kriminalitet.

Efter at have forhandlet en løsning på erstatningssagen med Pagten for lov og orden, indsø HS at de måtte ændre strategi. HS tog derfor de to store sikkerhedsselskaber, dvs. Pagten for Lov og Orden og Sikkerhed A/S, samt Føderationsdomstolen, der består af mindre såkaldte uafhængige domstole, til forhandlingsboret.  De nåede frem til den aftale, at så længe HS-medlemskabet fremgår tydeligt, kan HS idømme hejsigere bøder på et fastlagt beløb, så længe at HS betaler årlig kompensation til hvert af de ovennævnte sikkerhedsselskaber. Den årlige kompensation til sikkerhedsselskaberne er ikke afhængig af hvor mange bøder der idømmes (det ville give sikkerhedsselskaberne et incitament til at tilskynde deres medlemmer til at sige hej), men er fastlagt på et niveau, der med sikkerhed overstiger HS’ bødeindtægter. Forskellen på HS’ bødeindtægter og HS’ samlede betaling af kompensation til andre sikkerhedsselskaber svarer værdi HS sætter på ikke at blive sagt nej til. Effekten af aftalen var at medlemskontingentet for HS steg og medlemskontingentet for andre sikkerhedsselskaber faldt, med den effekt at kun de mest hejofobiske blev i HS.
 
Dette eksempel viser noget interessant. (1) Det er muligt i anarki at vælge sine egne love, for så vidt man betaler prisen for dem, både i form for de omkostninger loven påligger andre (omkostninger til ”bestikkelse” af andre sikkerhedsselskaber), og i form af de omkostninger man påfører samfundet ved at have forskellige love i samme område (reklame og forhandlingsudgifter).  Dette betyder at love udvikles i en spontan orden, hvor små grupper har mulighed for at eksperimentere. (2) Det er muligt i anarki at købe sig til rettigheder, dvs. købe sig til retten til at straffe. Jeg betaler dig en fast årlig pris, men de betaler mig en variable pris afhængig af hvor ofte du krænker en fastlagt regel. Hvis vi indgå i gentagende spil, hvilket sikkerhedsselskaber gør med hinanden, har vi begge en interesse i at håndhæve denne aftale, så længe jeg sætter mere pris på at du ikke krænker den pågældende regel, end du sætter pris på at gøre det. (3) Man kan ikke have love uden at andre kender dem. Hvis formålet med straf er en afskrækkende effekt, er det nødvendigt, at andre ved hvilken adfærd du straffer. Så hvis nogen vil straffe nogen for noget fuldstændigt rimeligt (at sige hej), må de gøre det officielt at de er urimelige. Det giver andre rig mulighed for at undgå dem (derfor kunne man ikke bare oprette et sikkerhedsselskab for voldtægtsforbrydere - det ville være en officiel udmelding af samfundet). Af denne grund vil anarki ikke udvikle sig til fuldstændigt uforudsigeligt kaos: Eftersom de love man håndhæver, skal være kendte før de nytter noget, vil der i et givent område ikke være flere forskellige love end almindelige mennesker kan overskue.

Eksemplet med hejofober er selvfølgelig grebet ud af luften, men selve måden love udvikles på er ikke meget forskellige fra sofistikerede primitive anarkier, så som det somaliske klansystem. Konflikter i somaliske klanområder løses af klandommere (hvordan klansystemet ser ud i dag kan jeg ikke sige med sikkerhed, eftersom Somalia nu har en regering - jeg går ud fra at det fungere som den traditionelle form i visse områder, ligesom det også gjorde før den socialistiske stats kollaps i 1991). Klandommeren kan i tilfælde af konflikter mellem to klanmedlemmer få stærke lokale mænd til at eksekvere dommen, men typisk eksekveres dommen af offerets eller lovbryderens familiealliance (en såkaldt jilib, bestående af to eller flere familier). Dommen består normalt i et krav om betaling af kompensation i form af kvæg eller kameler. Overhovedet for begge jiliber vælger hver en dommer, som skal blive enige om en dom. Kan de ikke blive enige om en dom, vælger en uafhængig familie en dommer, som skal afgøre dommen. Fordi familie selv vælger dommer, bliver dommerne nødt til at følge med udvikling af værdier i samfundet. Af denne grund kan flere forskellige love eksistere samtidig i samme område, eftersom familierne selv vælger deres dommer. Lovene i samfundet udvikles derfor som en decentral forhandlingsproces, der både forgår ved at dommerne forsøger at tiltrække klienter, samt ved at to eller tre forskellige dommere skal forhandle om løsningen på konflikter.

Der selvfølgelig mange måder at udvikle love i anarkier. I mange primitive anarkier udvikles loven på mere eller mindre demokratisk vis, hvor den forhandles igennem i større grupper, ofte med særlig indflydelse fra så kaldte ”big men,” der ikke har nogen formel magt, anden end evnen til at overbevise.  Det kan selvsagt ikke lade sig gøre i et samfund som Somalia, der som et hyrdesamfund har høj mobilitet.

Kalender

« June 2017 »
MTWTFSS
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930 

Om mig

Mit navn er Jonas Reschat. Jeg er 20 år gammel og studere økonomi på KU. Email: jonas(at)reschat.dk

Tags